Når læsset vælter

Som redder på akutbilen var det ofte Erik, som blev tilbage og tog sig af den sørgende familie og vennerne på ulykkesstedet, når ambulancen var kørt.

Når læsset vælter

Af Christina Kabel

Mere end 30 års ambulancekørsel fylder efterhånden for meget i rygsækken, og en dag i oktober sidste år vælter verden for Erik Fredensborg, der går helt ned med stress. Men på grund af hurtig hjælp fra Falck og et tæt samarbejde med Jobcenter Slagelse er Erik fire måneder senere tilbage på fuld tid – gladere end i mange år.

Som redder på akutbilen var det ofte Erik, som blev tilbage og tog sig af den sørgende familie og vennerne på ulykkesstedet, når ambulancen var kørt.

- Jeg var god til at leve mig ind i deres sorg – for god. For jeg sørgede jo ikke for at få det læsset af igen, fortæller den 57-årige akutredder fra Slagelse. 

Han havde efterhånden gået rundt i flere år uden at være rigtig glad, og faktisk blev det drømmeuddannelsen til paramediciner, som fik læsset til at vælte helt. Det er en ca. fire måneder lang efteruddannelse, som ville gøre Erik til en avanceret redder, der blandt andet kan give medicin via drop.

- Psykologen forklarede mig bagefter, at kroppen ikke kan kende forskel på positiv og negativ stress, og jeg ville så gerne gøre det godt, fortæller Erik, der altid har været perfektionist.

- Erik er typen, der helst vil være færdiguddannet, inden han overhovedet er startet på kurset, siger stationsleder Hans Henrik Madsen, og tillidsmanden Morten Andersen nikker.

Natlige lyntog gennem huset

Psykologen mener, at problemerne allerede startede for fem år siden, og så langsomt blev værre.

Erik tabte sig, kunne ikke sove og for op midt om natten - fuldstændigt kampklar, uden at vide om ”lyntoget lige var kørt gennem huset, eller hvad der var sket”.

- Jeg har aldrig været bange før, så det var en rigtig grim oplevelse. Især fordi jeg ikke vidste, hvad jeg var bange for, forklarer Erik.

De sidste dage, inden han skulle tilbage på den sidste halvdel af paramedicineruddannelsen, har Erik det værre end normalt. Han kan ikke huske noget af det, som han læser, og han opsøger til sidst en god kollega, som også er supervisor, for at spørge ham til råds om noget fagligt.

- Vi skulle drikke morgenkaffe sammen, og da jeg stod hos bageren, fik jeg tunnelsyn og kunne kun se to stykker morgenbrød ad gangen. Jeg kan huske, at jeg blev ved med at tænke, at to stykker da ikke var nok til os, fortæller Erik.    

Ingen sørgelige film i fem år

Erik får fortalt kollegaen, at han har det så underligt, og det venlige svar får tårerne til at vælte frem.

- Jeg har ikke set en tåreperserfilm i fem år, fordi jeg var bange for at komme til at græde. Men nu gik der hul på bylden!    

Det er kollegaen, som ringer til chefen og forklarer situationen. Og som må fortælle Erik, at han er sygemeldt og vil blive ringet op af både en psykolog og af chefen lidt senere på dagen.                                                                                       

- Sygemeldt! Min verden faldt fuldstændigt sammen. Nu hvor jeg var sat i gang med en dyr uddannelse. Jeg var overbevidst om, at det her får man ikke mange roser for. Og hvis der var noget, jeg ikke havde lyst til, var det at komme ud på stationen næste dag, sådan som chefen foreslog, fortæller Erik.

Det første møde

Psykologen stiller da også diagnosen posttraumatisk stresssyndrom dagen efter, og Erik ligner noget, ”som katten havde slæbt ind”, da han bagefter kommer ud på stationen for at mødes med chefen og tillidsrepræsentanten.

En af de få ting, Erik husker tydeligt fra det tre timer lange møde, var, da chefen sagde, at ”uanset hvor længe du er sygemeldt, har du stadig et job her, når du bliver rask. Det skal ikke komme til at koste dig en krone i løn, og uddannelsen som paramediciner skal du nok også få.

- På det tidspunkt kunne jeg ikke engang overskue at børste mine egne tænder, så tankerne om, hvad der nu skulle ske med økonomien og budgetkontoen var et mareridt. Det tog mindst halvdelen af presset væk fra mig at få at vide, at den del nok skulle gå, husker Erik.

En vej midt i kaos

- Jeg tror ikke, det gik op for Erik, at vores første møde varede tre timer. På det møde er det os, som bliver lokomotivet, fortæller tillidsmanden Morten. Han har 25 års erfaring og stationslederen 12 år, og med mulighederne i den nye sygedagpengelov i ryggen lægger de en plan, der skal holde Erik tæt knyttet til arbejdspladsen, mens han er syg.

- Vi har i forvejen en socialt ansvarlig politik, så vi havde en ide om, hvordan vi ville gribe det hele an. Og nu ved vi, hvor vigtigt det første møde er for den sygemeldte. At det faktisk tog halvdelen af presset af Erik, at vi fortalte ham, at vi havde en politik om at holde fast i ham, forklarer stationslederen.

For Erik går hele den første måned ”ud i et”. Men selv om han har svært ved de enkleste ting som at få støvsuget, så tropper han som aftalt op på stationen to gange om ugen for at sidde sammen med kollegaerne og drikke kaffe, samtidig med at der bliver lagt en plan for den næste uge.

- Jo længere tid man er væk fra virksomheden, jo sværere er det at komme tilbage igen, og derfor er det så vigtigt at holde fast i de sociale ting, fortæller Hans Henrik.

- Dét, at nogen havde stukket en linje ud for mig, var utroligt vigtigt midt i al kaos. I stedet for at jeg bare tumlede rundt på må og få. I det hele taget mødte jeg en enorm venlighed og forståelse, selv om jeg inde i mit hoved havde forestillet mig noget helt andet, fortæller Erik.

Allerede på det første møde har han besluttet, at kollegaerne godt må få at vide, hvorfor han er sygemeldt, og det gør alting meget nemmere.

- Også fordi man ikke kan se grunden til, at jeg var sygemeldt. Det er jo ikke ligesom, hvis jeg havde brækket begge ben. Men jeg var så flov de første 14 dage. Vi skulle alle sammen have en influenzavaccine, men jeg var ude på stationen tre gange den dag, fordi der var så mange kollegaer, at jeg ikke ville gå ind, fortæller Erik.

Buen spændes langsomt op

I starten får Erik ro og har ingen pligter. Det er hårdt nok med de ugentlige besøg hos psykologen og lægen. Men langsomt begynder stationslederen og tillidsmanden at lægge lidt mere pres på ham.

Erik begynder at gøre ambulancer klar, dækker bord til julefrokosten og er med i Jylland for at hente en ny ambulance. Altid noget hvor han er sammen med andre kollegaer og ikke har noget ansvar.

- Men hver uge kom Hans Henrik med et nyt forslag til lidt sværere opgaver, som jeg kunne gå i gang med, og det tog jeg så med til psykologen og bad ham ”bore i mig” for at se, om jeg var klar. Hans svar gik jeg så videre med til lægen, som gav sin vurdering. Og så tog jeg alle svarene med tilbage til Falck. Den treenighed har været rigtigt vigtig – på den måde har jeg aldrig selv skullet bekymre mig om, hvad jeg nu var klar til, siger Erik.

Da han endelig efter godt to måneder er sikker på, at han gerne vil tilbage og køre ambulance igen, bliver han bedt om at lave en trin for trin plan for, hvordan Falck langsomt kan øge belastningen på ham.

- For Erik var det vigtigt, at vi langsomt øgede den belastning, som det er at køre som akutredder, ved at give ham sværere og sværere opgaver af den slags, som han møder i hverdagen på ambulancen, forklarer Hans Henrik.

Ifølge den nye sygedagpengelov er det blandt andet muligt at komme i praktik i virksomheden, selv om man stadig er sygemeldt, og det blev løsningen for Erik.

Forhindringerne blev ryddet af vejen

- med det samme

Men inden Erik går i gang med at lave den 12 trins plan, som langsomt skal gøre ham i stand til at køre som akutredder igen, er han til det lovpligtige otte ugers møde hos Jobcenter Slagelse.

- Jeg var i forvejen dybt ulykkelig over at være sygemeldt, og min sagsbehandler begyndte at snakke om forskellige andre muligheder for genoptræning, og at Falck ikke kunne få sygedagpengerefusion, hvis jeg kom i praktik med de ting, jeg plejede at arbejde med, fortæller Erik.

- Men jeg havde jo brug for at ”få buen spændt langsomt op igen” ved at arbejde med noget, der var relateret til det job, jeg gerne ville tilbage til, og jeg kørte blandt andet som 3. mand på ambulancen, så jeg tog jo ikke arbejde fra nogen, fortæller han.

Erik er ulykkelig, og stationslederen ringer til Falcks virksomhedskonsulent hos Jobcenter Slagelse for at få et møde. Falck er nemlig en af de godt 100 virksomheder i Slagelse Kommune, som har etableret en Partnerskabsaftale med Jobcenter Slagelse. Det koster ikke noget at etablere en Partnerskabsaftale, og en af fordelene er, at virksomhederne har én fast kontaktperson på Jobcenteret, som de altid kan ringe til.

- Det gør Partnerskabsaftalen guld værd. Vi aftaler et møde allerede næste dag. Når vi først har skubbet til en person og sat gang i futtoget, så ville det være en kæmpenedtur, hvis vi skulle gå længe og vente på et møde med Jobcenteret. Her mødtes vi allerede næste dag, fandt en løsning, og så kørte vi videre igen, uden at nogen af os havde mistet noget af gnisten, fortæller Hans Henrik.

De nye regler har været en hjælp

Han er både glad for Partnerskabsaftalen og for mulighederne i Sygedagpengeloven, som har været en stor hjælp til at få Erik hurtigt tilbage igen.

- Virksomhederne må endelig ikke være bange for at bruge de muligheder, der er i den nye sygedagpengelov, - det er også i deres interesse at få medarbejderen tilbage i den position, han havde i forvejen. Den erfaring og viden, som Erik har, kan jeg ikke købe mig til, siger stationslederen.

Erik kom tilbage som akutredder på fuld tid i slutningen af februar 2010.

- I dag har jeg en glæde ved livet, som jeg ikke har haft meget længe. Og den glæde, jeg har haft ved at komme igennem stresssyndromet på den her måde, – den vil jeg gerne, at andre også skal opleve, fortæller Erik.

Kollegaerne kan også mærke, at det er en anden mand, som er kommet tilbage efter sygemeldingen.

- Erik er blevet meget ”rundere” og gladere end før hen. Og vi har haft en temaaften om stress på stationen, der har været lidt af en øjenåbner, fortæller tillidsmanden Morten.

- Det har også ført til, at vi har hjulpet et par stykker, som var på vej ad den samme vej som Erik. Nu går de rundt og smiler igen, supplerer stationslederen Hans Henrik.

Den ansatte

– Erik Fredensborg

- Helt klart den på grund af den hurtige kontakt mellem Falck og Jobcenteret.  At vi fik det opklarende møde, og at de forstod, at det var vigtigt, at jeg langsomt ”fik spændt buen op igen” ved at være i en arbejdsrelateret praktik. Forløbet føles langsomt nok i forvejen, og du har ikke brug for at være sygemeldt i længere tid, siger akutredder Erik Fredensborg.

Stationslederen

– Hans Henrik Madsen

- At vi har et telefonnummer, som vi kan ringe direkte til, og så sørger vores virksomhedskonsulent i Jobcenteret for, at der bliver taget hånd om problemet med det samme. Og så de tre – fire årlige branchenetværksmøder og det, vi lærer af andre firmaers erfaringer der, siger stationsleder hos Falck i Slagelse Hans Henrik Madsen.

Tillidsmanden

– Morten Andersen

- Det er sindssygt godt, det netværk. På Falckstationen har vi tidligere brugt branchenetværket til at finde et nyt job til en ansat, som var så syg, at han ikke længere kunne arbejde på stationen. Det gør det hele meget nemmere, når vi kender hinanden fra branchenetværksmøderne og lige kan tage fat i Bilkas personalechef, forklarer tillidsmanden Morten Andersen.

Han er også fællestillidsmand for de ca. 500 reddere i det gamle Vestsjællands Amt, og inden kommunesammenlægningen lavede han ofte aftaler om langtidssygemeldte kollegaer direkte med kommunerne. Nu bruger han så i stedet for netværket og den direkte linje til virksomhedskonsulenten i Jobcenter Slagelse.

Jobcenter Slagelse

– Lene Bergholdt

- De virksomheder, som har en Partnerskabsaftale, er ofte hurtigere til at tage fat i os, når de for eksempel har en syg medarbejder. Og så kender de mere til alle de muligheder, der er i den nye sygedagpengelov. Alt efter omstændighederne kan vi både hjælpe med virksomhedspraktik, omplacering, betale for en mentor m.m., forklarer Lene Bergholdt, der er fastholdelseskonsulent hos Jobcenter Slagelse.

Siden er sidst opdateret 5. november 2019